Bliver vækstmarkederne ramt af en overgearet økonomi?

Flere vækstmarkeders økonomier kan slå sig gevaldigt, hvis den amerikanske centralbank pludselig skruer renten op.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektoranalyse, EKF, 17-06-2021

På det seneste er frygten steget for en økonomisk overophedning, og at centralbankerne pludselig pøser koldt vand på. Det er forståeligt.

Landbrugs- og fødevarepriser er på himmelflugt, der er knaphed på containere og computerchips, og der meldes om mangel på arbejdskraft både ude og hjemme. De fleste økonomiske iagttagere forventer en stigning i inflationen i år, og uenighederne består mest i, om det er et midlertidigt, opstarts-relateret fænomen, eller om det afspejler mere fundamentale forhold, der kræver indgreb fra centralbanker og regeringer.

Udviklingen er interessant. Den amerikanske centralbank (FED) oplyste nemlig i efteråret, at den i modsætning til hidtil ville vente med rentestigninger – kuren mod stigende inflation – til arbejdsmarkedet syntes at være ved ”fuld beskæftigelse” og inflationen på vej til at være over to pct. gennem længere tid.

Det åbner for en del fortolkninger. Hvordan bør FED fx reagere på, at der ifølge den seneste job-rapport er omtrent ét ledigt job per ledig arbejder i USA? I hvert fald er der ingen tvivl om, at FED-direktør Jay Powell og hans kollegaer har større inflations-tolerance end forgængerne. Men samtidigt ønsker de også at signalere, at de nuværende prisstigninger er midlertidige, da alene øgede inflations-forventninger kan få priserne til at accelerere ud af kontrol. Derfor frygter nogle økonomiske kommentatorer også, at en rentestigning vil komme for sent – og derfor må være tilsvarende stærkere.

Påvirker vækstmarkederne

Udviklingen i USA har betydning for hele verdensøkonomien – og ikke mindst de vækstmarkeder, som EKF bistår danske eksportører med finansiering til . Vækstmarkederne er ikke alene følsomme over for den amerikanske rentes niveau, men også over for årsagen til et niveauskifte og tempoet, hvormed det skifter.

Forskere fra den internationale valutafond (IMF) har påpeget, at hvis amerikanske rentestigninger sker på grund af gode nyheder såsom højere vækst og jobskabelse, så er vækstmarkederne historisk set blevet trukket med op. Den slags nyheder betyder nemlig øgede muligheder for eksport til USA. Kommer rentestigningerne derimod pludseligt, fx som en respons på overophedning i USA, har det tendens til at øge risikopræmien for vækstmarkeders gæld i dollars, ligesom deres valuta ofte falder i kurs. Det øger både landenes gæld i amerikanske dollars og omkostningerne ved at ”rulle” gælden videre gennem refinansiering på kapitalmarkederne.

Indtil videre er der generel enighed om, at der ikke er en global rentestigning på vej

Coronakrisen har påvirket vækstmarkederne anderledes end den globale finanskrise. I denne omgang har kapitalstrømmene ud af vækstmarkederne været stærkere end i 2008. Udviklingen er vendt lidt i de seneste måneder, men på lidt længere sigt må man bekymre sig. En hel del svage lande har nemlig optaget store mængder dollargæld i de senere år, også før corona, og så længe det globale renteniveau har været for nedadgående, har man kunnet bære en større gældsbyrde. Men en pludselig rentestigning i USA kan altså gøre det dyrere at servicere gælden – også for dem, som faktisk ikke har optaget mere gæld.

Stigning er ikke på vej endnu

Det er naturligvis værst for de lande, som har deres gæld i udenlandsk valuta. I visse vækstøkonomier er der et lokalt kapitalmarked, som staterne kan gå til, hvis de skal have finansieret et budgetunderskud. Fx lande som Brasilien, Sydafrika og Indonesien er begunstiget af lokale obligationsmarkeder, som er mere afhængige af det lokale renteniveau end det amerikanske. Her er mulighederne for at rulle gælden mest afhængig af den lokale tillid til statens tilbagebetalingsevne – men også det lokale rente- og inflationsniveau.

Indtil videre er der generel enighed om, at der ikke er en global rentestigning på vej. De fleste vækstøkonomier står i dag bedre, end de gjorde ved indgangen til den globale finansielle krise i 2008. Men markederne er naturligvis forskellige, så nogle lande vil helt afgjort slå sig i det skifte, der kommer, når FED-direktørens hænder finder hen til rentehåndtaget.

Læs også