Verdenshandlens kollaps bliver større i 2020 end i 2009

Der er afgørende forskelle på coronakrisen og finanskrisen. Den aktuelle krise ser ud til at ramme verdenshandlen hårdere, og det får store konsekvenser for dansk eksport.

Af: Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande-, bank- og sektorrisiko i EKF

En sammenligning af coronakrisen og krisen i 2008/2009 viser, hvordan international finans og forsyning har ændret sig de seneste ti år. Hvor krisen for ti år siden opstod i finanssektoren, har den aktuelle krise rod uden for økonomien. Finanskrisen startede som et amerikansk problem med ”subprime”-krisen allerede i 2007. Den udviklede sig først til en global finanskrise, da finansminister Hank Paulson i september 2008 afviste at redde Lehman Brothers.

Lehmans kollaps viste, at finanssektoren var forbundet på uoverskuelig vis. Kollapset ramte ikke bare USA, men også Europa, hvis banker i høj grad var en del af tidens finansielle kasino på Wall Street. I starten af 2009 faldt verdenshandlen så med næsten 20 % – det største fald siden krisen i 1930’erne – men kom hurtigt tilbage.

Afgørende forskelle

I modsætning til 2009 er krisen i 2020 en bebudet og ”manipuleret” krise. Samfundet er bevidst lukket delvist ned for at kontrollere smitten, og de økonomiske effekter kommer ikke bag på nogen.

Et kig på ”udbudssiden” i de to kriser understreger også andre forskelle. I 2009 turde stort set ingen låne penge ud. Udbuddet af finansiering og kreditforsikring, som er motorolien for handel og investeringer, faldt kraftigt, men blev holdt delvist oppe af statslige enheder som EKF. I 2020 er den finansielle sektor stærkere, og med lidt statslig hjælp ser den ud til at kunne bistå de ellers sunde coronaramte selskaber.

I dag er udbudssiden til gengæld ramt af chok i form af nedbrud i de internationale forsyningskæder

I dag er udbudssiden til gengæld ramt af chok i form af nedbrud i de internationale forsyningskæder. For at gøre ondt værre har krisen sit epicenter i verdens fabrik, Kina. De mest Kina-afhængige lande ligger i Asien, men EU og USA er også afhængige af inputs fra Kina. Verdens fabrik er heldigvis på vej på arbejde igen, men Kina står nu i skudlinjen for anden bølge. Her er man nemlig også afhængig af inputs fra andre lande – lande, som nu er ramt af corona og ikke kan eller vil levere.

Dertil kommer, at Kinas økonomi fortsat er afhængig af udenlandsk efterspørgsel. Og den må forventes at være svag i længere tid end i 2009. Al den tabte omsætning i fx turist- og servicebrancherne kan ikke indhentes, og det vil få virksomheder og medarbejdere til at spare resten af 2020.

Dårligt nyt for dansk eksport

Det er dog ikke kun Kina, der er sårbart. Det samme er et land som Tyskland, hvor industrien har øget andelen af kinesiske og amerikanske inputs i produktionen. Derudover er den tyske økonomi endnu mere eksportdreven end den kinesiske, og det er dårligt nyt for dansk eksport.

Et lille plus i ligningen er, at en stor del af Danmarks eksport er medicin, fødevarer og energiteknologi, hvor efterspørgslen forventes at være stabil

Tyskland har i mange år været Danmarks største eksportmarked, men er også centrum for europæiske værdikæder. Det gør Tysklands betydning større, end den direkte eksport til landet indikerer. For eksempel er en del af dansk eksport til Polen input til varer, som ender i Tyskland og dermed rammes af tysk nedgang.

Et lille plus i ligningen er, at en stor del af Danmarks eksport er medicin, fødevarer og energiteknologi, hvor efterspørgslen forventes at være stabil. Men disse sektorer favner ikke alle danske eksportører, og 2020 ser ud til at blive et vanskeligt år for mange.

Læs også