USA’s fremtid er grøn – ikke orange

USA aftager i stigende grad danske virksomheders grønne løsninger, og potentialet står ikke til at blive mindre, selv hvis Donald Trump genvinder magten 3. november.

Uanset om det bliver demokraternes Joe Biden eller den republikanske Donald Trump der vinder præsidentvalget i USA til november, så er retningen klar: De glødende orange kul er på vej ud og grøn energi bliver kun større og større. Det betyder store muligheder for danske eksportører af vind- og solcelle løsninger.

Det er ingen hemmelighed, at den nuværende præsident Trump ikke giver fem flade øre for resten af verdens snak om klimaforandringer og behov for grøn omstilling. Mange af hans vælgere bor i områder, hvor kul og olieindustrien stadig er den primære kilde til arbejdspladser, og frygten for en økonomisk deroute, hvis klimaforkæmperne får deres vilje og produktionen lukker, er stor. Derfor kan man få den opfattelse, at hvis Trump vinder valget 3. november, vil det være dårligt nyt for danske virksomheder med fokus på grønne løsninger.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. For selvom Trump er skeptisk, ser man markant anderledes på det i mange by- og delstater. Her stiger investeringerne i både sol og vindenergi støt og ifølge analysehuset Bloomberg New Energy vil produktionskapaciteten stige med cirka 20 gigawatt de kommende år, primært inden for solcelleområdet. Udbygningen af den grønne energi sker især i Californien, men også i en typisk oliestat som Texas og andre steder i Midtvesten.

Selvom Trump er skeptisk, ser man markant anderledes på både sol og vindenergi i mange by- og delstater.

USA er den tredjestørste aftager af danske varer, kun overgået af Sverige og Tyskland. I 2019 sendte danske virksomheder varer for knap 76 mia. kr. til
USA. Samtidig er det – raceuroligheder og Twitterskænderier til trods – et stabilt land, hvor risikoen for danske eksportører er meget lille. Det betyder dog ikke, at intet forandrer sig, og særligt inden for medicinalindustrien kan der være ændringer på vej. USA har verdens højeste medicinudgifter pr. indbygger, hvilket blandt andet skyldes et grundlæggende højt forbrug af medicin, men også et privat forsikringssystem, der ikke historisk har haft fokus på at holde udgifterne nede. Præsident Trump har flere gange rettet fokus på de høje priser på medicin, og nu er flere både demokrater og republikanere også begyndt at brumme over de hastigt stigende omkostninger. Denne pludselige enighed kan medføre øget regulering på området, hvilket kan ramme de danske eksportører.

En anden usikkerhedsfaktor er præsident Trumps ønske om at genforhandle diverse handelsaftaler med det formål at få det amerikanske underskud bragt ned. Der er allerede lagt told på stål og aluminium fra EU, og frygten er at disse muligvis vil blive udvidet til også at omfatte europæiske biler. Den videre udvikling vurderes at afhænge af, om det lykkes Trump og administrationen at indgå en – for USA - fordelagtig aftale med Kina. Det kan give amerikanerne blod på tanden ift. at øge presset på EU. Uanset om Trump genvinder magten eller ej, så bliver der spændende at følge denne udvikling i de kommende år.

I takt med at de amerikanske arbejdsløshedskøer er blevet længere, må man forvente at den almindelige amerikaners forbrug vil falde, og dermed påvirke dansk eksport af almindelige forbrugsvarer. Det er dog primært en bekymring på den korte bane – særligt i 2020, hvor BNP ventes at falde med 7,3%. Det skyldes selvfølgelig coronapandemien, som også har ramt USA hårdt. Det er dog forventningen, at man allerede i 2021 vil se en vækst i BNP på 5,1% fulgt af en vækst på 4,6% i 2022.