USA’s afkobling fra Kina er kommet for at blive

Af: Peter Toft, chefanalytiker, EKF

Trump-regeringens Kina-bashing, handelskrig og en hurtigt voksende mængde økonomiske sanktioner vil næppe vende 180 grader med en sejr til Joe Biden i november. Det skyldes dels en fremtonende tværpolitisk konsensus i Washington mod Kina, men også at den amerikanske verdensorden er på hæld. For dansk eksport er det både dårligt og positivt nyt.

Trumps kamp mod Kinas opstigning

Den amerikanske Kina-politik satsede før Trump på at omfavne Kina. Man håbede, at integration af Kina i den globale økonomi ville forme Kina til en demokratisk og aktiv medspiller i den amerikanske verdensorden. Kina har dog ikke ændret sit politiske system, og Beijing har spillet efter egne regler. Med landets imponerende økonomiske vækst og modernisering over de seneste 30-40 år er interessemodsætningerne mellem Kina og USA derfor vokset.

I den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 lovede Trump et opgør med omfavningspolitikken, og i 2018 gjorde han alvor af truslerne startende med handelskrigen. Konflikten har siden spredt sig som ringe i vandet til flere dimensioner – herunder teknologi, investering og værdikæder. Senest har USA med nye sanktioner stillet skarpt på Kinas menneskerettighedsbrud i Xinjiang og i Hong Kong og landets militarisering af Det Sydkinesiske Hav.

Konsensus i Washington

Man kan gisne om, hvorvidt en Biden-sejr til november vil betyde en tilbagevenden til den gamle linje og en genopblomstring i den amerikanske støtte til frihandel. En politik, der i høj grad har gavnet den danske eksportøkonomi.

Men selvom Bidens stil vil være mere konventionel, skal man næppe forvente en 180 graders vending. Både republikanere og demokrater er optaget af konkurrencen fra Kina – både kommercielt, politisk og militært. Det afspejles i en række nylige Kina-sanktioner, der har opnået bred politisk opbakning.

Amerikansk verdensorden på hæld

Bag det politiske teater ligger nye geopolitiske realiteter. Selvom der er et stykke vej endnu, haler Kina styrkemæssigt ind på USA. Vi er stadig i en verden med kun én supermagt, men vi kan være på nippet til en ny orden med to ligeværdige supermagter.

Økonomisk afkobling kan dermed også betyde mindsket kinesisk konkurrence og åbne nye markeder for dansk eksport

Betydelige internationale styrkeforskydninger har historisk givet anledning til friktion og konflikt mellem de store magter. I en strid om dominans og indflydelse vil hårdere konkurrence om markeder og alliancepartnere være forventelig. I en hårdere rivalisering har stormagterne en tilskyndelse til at minimere afhængigheden af hinanden, da afhængighed indebærer en sårbar flanke.

USA's værdikæder er i dag tæt forbundet med kinesiske, mens USA er Kinas klart største eksportmarked, og Kinas vækst afhænger i høj grad af eksport. Økonomisk og politisk afkobling går hånd i hånd i en verden med to nær ligeværdige supermagter.

Dansk eksport og økonomisk afkobling

Voksende økonomisk afkobling vil få konsekvenser for Danmark og dansk eksport, men det kan både gavne og skade. Et af ofrene er tilbageskridtet for globaliseringen. Med mindre samhandel bliver alle fattigere, når vi ikke længere kan handle frit med hinanden. Med mere geopolitisk konkurrence vil spændinger og kriser også blive hyppigere, og dermed vokser de politiske risici for global handel.

Men der kan også vise sig gevinster. Kinesiske virksomheder har ofte med statsstøtte i ryggen taget markedsandele verden over. Ligesom nogle markeder vælger at gå med Kina, vil andre vælge Kina fra. Det gælder fx flere dynamiske asiatiske emerging markets, som har det stadigt sværere med voksende kinesisk dominans, og som kan være nye interessante markeder for danske eksportører.

Det gælder fx Vietnam, Indonesien og Indien. Økonomisk afkobling kan dermed også betyde mindsket kinesisk konkurrence og åbne nye markeder for dansk eksport.