Portugal – intet nyt er godt nyt

Trods fin økonomisk udvikling efter gældskrisen risikerer Portugal at blive slået flere år tilbage af corona.

Af: Jeppe Skårhøj, senioranalytiker EKF Danmarks Eksportkredit

Ud over et par imponerende fodboldresultater og ferieanekdoter fra familie og venner er det ikke meget, man har hørt til Portugal på vores kanter siden gældskrisen i 2010-2014. Her synes det gamle mundheld intet nyt er godt nyt at passe, for den økonomiske udvikling siden 2014 har været god med pæne vækstrater. Nu risikerer landet dog, at coronakrisen og mangel på reformer slår udviklingen flere år tilbage.

Økonomisk fremgang gennem reformer

Det stod ellers skidt til, da EU og IMF måtte komme den socialdemokratisk ledede regering til undsætning i 2011 under gældskrisen. Portugiserne havde levet over evne, og der skulle skabes balance mellem udgifter og indtægter. Det satte en masse reformer i gang, som siden har styrket landets økonomi og resulteret i lavere offentlig gæld og kortere køer ved arbejdsløshedskasserne.

Nogle af de vigtigste reformer har været inden for arbejdsmarkedet, hvor det i stil med Danmarks flexicuritymodel er blevet nemmere at hyre og fyre. Derudover er lønoverenskomstaftaler blevet mere fleksible, så de passer bedre til de økonomiske konjunkturer, og pensionsalderen er blevet ændret, så den følger den forventede levetid. Ligeledes har det juridiske system fået en overhandling og er blevet gjort mere effektivt. Portugal begyndte også at sælge ud af offentlige virksomheder – dels for at gøre dem mere produktive, dels for at bruge overskuddet af salget til afbetaling af offentlig gæld.

Kinas særlige ven

Salget af virksomheder har dog haft en lidt uventet bagside, da mange er endt i kinesiske hænder med det resultat, at Kina nu sidder tungt på flere af de største virksomheder inden for sektorer som energi, forsikring, banker og hospitaler. Det har fået flere kommentatorer til at sætte spørgsmålstegn ved Kinas indflydelse i landet og kalde Portugal ”Kinas særlige ven i EU”. Portugal afviser dog beskyldningerne og har ligesom så mange andre EU-lande afvist af bruge Huawei i dets kommende 5G-netværk.

Reformprogrammet har desværre også tabt lidt af pusten. Det er uheldigt i en situation, hvor landet befinder sig i en hidtil uset stor krise og i forvejen er udfordret af lav produktivitet, høj gæld og en aldrende befolkning. Corona kommer til at ramme Portugal hårdt, men man kan håbe, at krisen vil virke som en påmindelse til den populære premierminister Antonio Costa fra Socialistpartiet om at fortsætte reformprogrammerne.

Øget dansk eksport

Den positive økonomiske udvikling siden 2014 kan aflæses på den danske eksport, der er steget 13 pct. om året fra 1,6 mia. kr. i 2015 til 2,6 mia. kr. i 2019. Det er primært medicin, fisk, vindmøller og andet industrielt udstyr, der ligger bag den øgede eksport.

Andelen af strøm fra vindmøller, der havner i de portugisiske hjem, er steget fra 6 pct. i 2006 til 26 pct. i dag

Portugal ligger heller ikke på den lade side, når det kommer til investeringer i vedvarende energi. Andelen af strøm fra vindmøller, der havner i de portugisiske hjem, er steget fra 6 pct. i 2006 til 26 pct. i dag. I 2030 er det målet, at 80 pct. af strømmen skal komme fra vedvarende energi. Portugal er også foregangsland, når det kommer til flydende vindmøller. En teknologi, der er spået til at blive det næste store skub til vindmøllebranchen, da den gør det muligt at opføre vindmølleparker på dybt vand. Danske eksportører medvirker også i denne sammenhæng med at levere maskiner og udstyr til de flydende vindfarme.

Læs også

Eksporthavn

Abonner på EKF’s nyheder og faglige indhold


EKF udsender løbende nyheder fra EKF og risikovurderinger af verdens vigtige eksportmarkeder på e-mail til vores abonnenter. Vi laver også et nyhedsbrev med viden og inspiration om eksport og finansiering.
Ja tak – det skal jeg have