Magtskifte og truende statsbankerot i Surinam går under radaren

Coronakrisen er hård ved de i forvejen skrøbelige sydamerikanske økonomier.

Af: Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF

Det var uvist, om den siddende præsident ville forlade sit embede i fred og ro, og under alle omstændigheder ville den nyvalgte præsident arve en rodebutik. Lyder det som en bekendt situation?

Mens verdens øjne har været rettet mod mangelfuld coronahåndtering og et neglebiddende tæt præsidentvalg i USA, er et magtskifte i det lille sydamerikanske land Surinam gået anderledes under radaren. Her har den nye præsident overtaget et land i en vanskelig situation efter en præsident med et mildest talt broget CV.

Sydamerika var allerede plaget af lav økonomisk vækst og stigende offentlig gæld før corona, så den globale pandemi har blot gjort problemerne værre. Lande som Argentina, Ecuador og Surinam har været tvunget til at restrukturere deres statsgæld i år for at undgå statsbankerot.

Og i Surinam er det efter et regeringsskifte i juli blevet klart, at det står så skidt til, at man har brug for en omfattende restrukturering af gælden og en hjælpepakke fra Den Internationale Valutafond (IMF).


Ny præsident

Surinam fik i juli en ny præsident i Chan Santokhi efter et valg, der kunne være blevet problematisk. Mange havde frygtet, at den tidligere præsident, Desi Bouterse, ikke ville forlade sit kontor uden bål og brand efter at have domineret surinamsk politik de sidste 40 år. Frygten var forståelig, for Bouterse har noget af et generalieblad.

Sidste år blev han dømt for at stå bag drabene på 15 politiske modstandere i 1982, og i 1999 dømte en hollandsk domstol ham in absentia for narkosmugling. Alligevel lykkedes det at foretage et fredeligt magtskifte, og der er spekulationer om, at Bouterse er blevet tilbudt en høkeraftale om at forlade sit embede i fred og fordragelighed til gengæld for at undgå en tur bag tremmer.

På den positive side forventes Santokhis regering at skabe et fornuftigt forretningsklima

Trods et fredeligt skifte får præsident Santokhi ikke nogen honeymoon-periode i sit nye job, men bliver i stedet kastet direkte ud i en ilddåb med at få Surinam på ret køl efter mange års elendig håndtering af økonomien under Bouterse. En af Bouterses sidste aktioner var at give alle embedsfolk en lønstigning på 50 pct., hvilket de skrøbelige offentlige finanser langtfra kan holde til.

Surinams offentlige gæld ventes at stige til 125 pct. af BNP i år. Hovedparten af gælden er i fremmed valuta, så gældsbyrden steg kraftigt, da den nye regering så sig nødsaget til at devaluere landets valuta med 90 pct. over for US-dollaren i efteråret. Situationen bliver ikke bedre af, at Surinams reale BNP ventes at falde med hele 14 pct. i år.


Fornuftigt forretningsklima

På den positive side forventes Santokhis regering at skabe et fornuftigt forretningsklima og bekæmpe den korruption og mangel på gennemsigtighed, der skræmte internationale investorer væk under Bouterse. Den nye præsident vil være venligt stemt over for internationale investeringer, og han vil også forsøge at diversificere økonomien væk fra en handicappende afhængighed af guld og olie, der gør økonomien alt for sårbar over for udsving i råvarepriserne.

Diversificeringen skal bl.a. ske ved at promovere landbrug i stor skala, men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Landbruget er i øjeblikket stærkt underudviklet, så her kan der opstå markedsmuligheder for danske virksomheder. Det samme gælder, hvis man har kompetencer inden for olieudvinding og mineindustri.

Du kunne også læse