Udviklingsprojekter i verdens vaniljemekka giver basis for dansk eksport

Verdens femtefattigste land har netop fejret 60 års uafhængighed, og med store infrastrukturprojekter på tegnebrættet er der basis for mere dansk tilstedeværelse.

Af: Christian Dahl-Winther, chefanalytiker, EKF

I sidste uge var der fest og farver over hele den østafrikanske ø Madagaskar, da befolkningen fejrede 60-årsdagen for uafhængigheden af Frankrig. En tiltrængt fest for et land, der som følge af corona kan se frem til en økonomisk tilbagegang på 3,8 pct. i år.

Det kan måske undre, at Madagaskars befolkning er så fattige, for ikke mindre end 80 pct. af verdens ægte vanilje kommer fra verdens fjerdestørste ø. De fleste med hang til hjemmelavet koldskål på varme sommerdage har bemærket, at en stang vanilje efterhånden gør et mærkbart indhug i pengepungen. I 2013 kostede et kilo vanilje omkring 125 kr, mens kiloprisen i dag ligger tættere på prisen for et kilo sølv på lidt over 3.000 kr. Det skyldes både stigende efterspørgsel, og at de hyppige cykloner fra Det Indiske Ocean også har hærget vaniljeproduktionen.

På trods af prisernes himmelfart er Madagaskar massivt underudviklet og indtager pladsen som verdens femtefattigste land målt på BNP pr. indbygger. Og med en befolkning på omkring 27 mio. betyder det, at en meget stor gruppe sårbare mennesker lever på trange kår af landbrug i yderområderne.

Statens regnskaber ser til gengæld pænere ud. Det skyldes især, at Madagaskar som et af verdens absolut fattigste lande har kunnet optage lån på favorable vilkår fra vestlige donorlande. Over de seneste år er statsgælden faldet med de høje vaniljepriser som primus motor, og den eksterne låntagning er gradvist nedtrappet. Samtidig har de ca. 300.000 årlige turister været flinke til at bruge penge. Pengestrømmene fra turister udgør 15 pct. af Madagaskars økonomi, men ligesom hos alle andre turistmagneter får den del af økonomien et hårdt slag af coronapandemien. Det er forventeligt, at konsekvenserne af corona bliver større end ved præsidentkuppet i 2009, hvor antallet af besøgende blev halveret.

Politisk stabilitet forude

Det var den nuværende præsident, Rajoelina, der stod bag præsidentkuppet i 2009, hvor han med støtte fra militæret fik afsat den daværende præsident Rajaonarimampianina. Rajoelina beskyldte den demokratisk valgte præsident for at udsulte landets befolkning, men en af årsagerne til kuppet var ganske givet også, at præsidenten lukkede Rajoelinas tv-virksomhed med tvivlsomme beskyldninger om, at han forstyrrede freden. Rajoelina var efter kuppet overgangspræsident til 2013, hvor han tabte et frit valg – blot for at vende tilbage med en overbevisende valgsejr i 2018.

Eksport er der dog basis for mere af. Ikke mindst fordi Madagaskar har planer om at forbedre den mangelfulde infrastruktur.

Efter Rajoelinas sejr i 2018 kan Madagaskar formentlig se frem til en længere periode med stabilitet på den politiske front. Det er positivt for landets økonomiske udvikling, for præsidenten synes at være interesseret i at gennemføre de reformer, som IMF og Verdensbanken foreslår. Samtidig er Madagaskar kritisk afhængige af at være på god fod med internationale kreditorer, særligt USA og Frankrig.

Store infrastrukturprojekter venter

Handlen mellem Danmark og Madagaskar er til at overse. Danmark importerer for ca. 15 mio. kr. om året, hvor ca. en tredjedel er vanilje til koldskålen og andre desserter. Eksport er der dog basis for mere af. Ikke mindst fordi Madagaskar har planer om at forbedre den mangelfulde infrastruktur – bl.a. med et omfattende motorvejsprojekt omkring hovedstaden. Det er et område, hvor danske virksomheder står stærkt.

Du kan også læse

Eksporthavn

Abonner på EKF’s nyheder og faglige indhold


EKF udsender løbende nyheder fra EKF og risikovurderinger af verdens vigtige eksportmarkeder på e-mail til vores abonnenter. Vi laver også et nyhedsbrev med viden og inspiration om eksport og finansiering.
Ja tak – det skal jeg have