Ulmende borgerkrig kan afspore etiopisk vækstlokomotiv

Etiopien har i de seneste år præsteret vækstrater i den helt høje ende, men en mulig konflikt truer med at ødelægge fremgangen.

Af: Christian Dahl Winther, chefanalytiker, EKF

Mens hele verdens øjne var rettet mod et højst usædvanligt præsidentvalg i USA, sendte den etiopiske premierminister den 4. november den nationale forsvarsstyrke (ENDF) på en mission i den nordlige region Tigray.

Ifølge premierminister Abiy Ahmed havde Tigrays regionale regering, der ledes af Tigray People's Liberation Front (TPLF), angrebet en føderal militærbase i regionen.

Konflikten startede i september, da TPLF organiserede regionale valg i Tigray stik imod den føderale regerings ordre om at udsætte parlamentsvalg og de regionale valghandlinger til 2021 pga. coronapandemien.

Den føderale regering erklærede valget ulovligt og resultaterne ugyldige, og som straf beskar man budgetstøtten fra staten til regionen. Det faldt ikke i god jord hos TPLF, der i forvejen skumlede over at have fået mindre magt, efter Abiy Ahmed kom til magten på en ambitiøs reformagenda i 2018.

Derfor står Etiopien nu med to regeringslag, der ikke just er på julekort med hinanden, og en konflikt, der allerede har kostet en del menneskeliv og jaget endnu flere på flugt.

Situationen er eksplosiv og risikerer at udvikle sig til en langvarig guerillakrig. Ikke mindst fordi TPLF råder over en stor mængde veluddannede krigere med veteranstatus, men også fordi konflikten kan puste til ilden. Både i det kludetæppe af etniske befolkningsgrupper, der har fundet frem til en form for fredelig sameksistens i Etiopien, og i det skrøbelige Østafrika, hvor Etiopien er ledestjerne. Med en kvindelig præsident og et samfund i rivende udvikling er det et af regionens mere progressive lande.

Kæp i hjulet på ambitionerne

Konflikten er ærgerlig, for Etiopien har haft snuden solidt plantet i vækstsporet de seneste år. Regeringen forsøger med et ambitiøst reformprogram at forvandle Etiopien fra en primitiv landbrugsøkonomi til et industricentrum, hvor målet er at blive Afrikas største produktionsland og opnå status som middelindkomstland.

For at accelerere væksten har regeringen investeret massivt i infrastruktur, især transport og energi, hvilket også har givet åbninger for danske virksomheder. Fx har en dansk entreprenør med EKF i ryggen opført en ca. 400 km lang jernbane, der er en del af forbindelsen mellem hovedstaden Addis Ababa og Tigray-regionens hovedby, Mekelle.

Desværre har coronakrisen sat sig som en kampesten i skoen på udviklingen

Planen er nu, at den private sektor skal overtage føringen i vækstlokomotivet. I bestræbelserne på at blive Afrikas produktionscentrum har man opført flere industrizoner, som ofte er domineret af kinesiske virksomheder, der skal producere varer til eksport. Det er initiativer, der tiltrækker internationale investeringer.

Desværre har coronakrisen sat sig som en kampesten i skoen på udviklingen. Og i øvrigt også på en befolkning, der i forvejen ikke har så meget at rutte med. Derfor kan en borgerkrig have uoverskuelige negative konsekvenser for Etiopiens positive udvikling.

Hvedebrødsdage er slut

Med en potentiel langvarig konflikt og et vækstlokomotiv på vej til at blive afsporet ser hvedebrødsdagene ud til at være slut for premierminister Abiy Ahmed, der ellers modtog Nobels fredspris sidste år for en fredsaftale med naboerne i Eritrea.

Det er skidt. Både fordi reformer, vækst, stigende internationale investeringer og et stort forbrugermarked gør Etiopien til en darling for danske virksomheder, der lurer på at rykke ind på det afrikanske marked. Men også fordi Etiopien er limen, der holder sammen på en porøs region – bl.a. ved at optræde som mægler i lande som Somalia, Sudan og Sydsudan, som man tidligere også har modtaget store mængder flygtninge fra.

Læs også