Efter coronakrisen kommer højere skatter og lavere vækst

Mange lande har opbygget statsgæld for at sende hjælpepakker på gaden. Den skal betales på et tidspunkt, og det kan have konsekvenser for dansk eksport.

Af: Jeppe Skårhøj, senioranalytiker, EKF, 17-12-2020

Det blev betragtet som en gamechanger, da tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond Olivier Blanchard sidste år holdt en tale om statsgæld. Blanchard argumenterede for, at lande verden over kan tåle at optage meget mere gæld end tidligere. Årsagen? Renterne på statsobligationer har været faldende gennem mange år og forventes at forblive lave i mange år, samtidig med at økonomierne vokser.

Da Blanchard holdt sin tale, var tilhørerne lykkeligt uvidende om, at lande over hele verden mindre end et år senere ville blive kastet ud i den største øvelse i opbygning af statsgæld nogensinde.

Siden sidste år er EU’s samlede offentlige gæld steget fra 80 pct. af BNP til knap 100 pct. af BNP i dag. Det skyldes, at de omfattende nedlukninger har reduceret landenes økonomier, mens der har været behov for at optage gæld for at finansiere hjælpepakkerne.

Gældsniveauet er dog ret forskelligt fra land til land. I Danmark stiger gælden fra 34 pct. af BNP i 2019 til forventeligt 40 pct. i 2021, mens det i fx Italien stiger fra 135 til 160 pct. af BNP i samme periode.

Ifølge en anden stor økonom, Kenneth Rogoff, er 90 pct. en vigtig grænse. For mange lande er det nemlig punktet, hvor udgifterne til gældsservicering og andre negative effekter bliver så betydelige, at det skubber landets vækst ud i krybesporet.

Pengene skal betales tilbage

Verdens regeringer har for travlt med at bekæmpe pandemien til at bekymre sig om underskud på de statslige finanser, og selvom det måske ikke bliver et problem for de nuværende regeringer, kommer vi ikke uden om, at pengene skal betales tilbage på et tidspunkt. Og det bliver næppe populært, hvis politikerne vil finansiere det ved at spænde livremmen alt for langt ind.

Det er dog slet ikke sikkert, at regeringerne i den rige del af verden behøver at bekymre sig om det. Olivier Blanchard havde nemlig ret i, at det ikke gør så meget at feste for lånte penge, så længe renteudgifterne er lave i forhold til de offentlige indtægter. Fortsætter det sådan, vil gældsbjerget med tiden blive mindre og mindre.

Det kræver dog, at gældsudgifterne, altså renteniveauet, forbliver historisk lavt. En antagelse, mange økonomer med god grund stiller spørgsmålstegn ved.

I Danmark er vores samlede gældsniveau fortsat begrænset, selvom vores statsgæld stiger

Selv med historisk lave renter er der dog lande, der ikke har den luksus. I sydeuropæiske lande som Grækenland, Italien, Spanien og Portugal bliver bjerget ved med at vokse. Statsgælden forbliver uændret i gode tider, mens der optages mere gæld i dårlige tider. Det er et simpelt regnestykke, at den situation ikke holder for evigt. Her kan en pludselig rentestigning blive katastrofal og presse landenes økonomier til kanten af afgrunden.

Mange lande har heller ikke de samme muligheder for at spænde livremmen ind som de rige lande. Dels fordi omkostningsniveauet allerede er reduceret kraftigt, og dels fordi man frygter, at sparepolitik vil give yderligere medvind til populistiske partier. Løsningen bliver derfor formentlig at lade skatteyderne betale gælden via højere skatter. Det vil få negative konsekvenser for købekraften og den generelle økonomiske vækst – og dermed mulighederne for dansk eksport.

Begrænset gæld

I Danmark er vores samlede gældsniveau fortsat begrænset, selvom vores statsgæld stiger. Men selvom der er god stemning i den røde bygning på Slotsholmen, har vi stadig stor interesse i, at resten af Europas gældsniveau kommer under kontrol så hurtigt som muligt. Velstand og købekraft hos vores naboer er nemlig essentielt for at få dansk eksport tilbage i omdrejninger efter krisen.

Læs også