Corona indhyller Latinamerika i økonomisk og humanitær tåge

Corona spreder også kaos i Latinamerika, men forskellige tilgange til krisen giver store regionale forskelle.

Lars Piil Damm, chefanalytiker, EKF

Ligesom coronavirus er hårdest ved i forvejen svækkede menneskekroppe, rammer den medfølgende krise hårdere i lande, hvor det i forvejen ikke gik for godt. I en region som Latinamerika, hvor flere lande har utilstrækkelige sundhedssystemer og økonomier, der balancerer på en hårfin grænse til statsbankerot, kan følgerne være katastrofale.

Der er dog regionale forskelle. En tidligere colombiansk sundhedsminister har fx sagt, at det er som at have Europa og Afrika på samme kontinent, og det er ikke helt ved siden af.

Store forskelle på sundhedsfronten

På den sundhedsmæssige front af krisen er Latinamerika delt i to. De latinamerikanske lande havde den lille fordel, at udbruddet af coronavirus kom lidt senere end i Europa. Lande som Colombia, Chile og Peru kom derfor tidligt i gang med nedlukningen og er nu så småt klar til at påbegynde genåbningen af samfundene. I Chile har præsident Sebastian Pineras regering fx planer om at udstede et særligt id-kort til folk, der er kommet sig efter corona og formodes at have opbygget immunitet.

 I Brasilien, hvor præsident Jair Bolsanaro tidligere kaldte corona for en lille forkølelse, kæmper man stadig for at flade kurven over smittetilfælde ud

Lande som Mexico og Brasilien kom til gengæld sent i gang. I Brasilien, hvor præsident Jair Bolsanaro tidligere kaldte corona for en ”lille forkølelse”, kæmper man stadig for at flade kurven over smittetilfælde ud. Krisen er så tæt på at vælte Brasiliens sundhedsvæsen, at man netop har gravet 13.000 nye huller i jorden på den gigantiske kirkegård Vila Formosa i Sao Paolo. De seneste tal viser et tocifret dyk i Brasiliens BNP i april, og de økonomiske følger af krisen ser ud til at blive hårdere og længerevarende i Brasilien og Mexico end i mange andre lande i regionen.

Økonomiske og humanitære katastrofer

Økonomisk kommer krisen dog mest ubelejligt for Argentina. Landet havde kæmpet med et langvarigt økonomisk morads, længe før verden kendte til corona. Præsident Alberto Fernandez overtog embedet i december 2019 med løfter om bedre tider, så timingen kunne ikke være dårligere. Argentina skylder uoverskueligt mange penge væk og prøver nu at få restruktureret sin statsgæld. Der er deadline for forhandling med de udenlandske kreditorer den 8. maj, og statsbankerot kan blive eneste udvej, hvis det ikke lykkes at få en aftale på plads.

I det lille land Ecuador, der på det seneste er blevet kendt for billeder af coronaofre, der lå og flød i gaderne, har man længe haft økonomiske problemer som følge af lave oliepriser. Det seneste dyk i olieprisen gør kun problemerne værre. Ecuadors økonomi og statsfinanser er meget afhængige af eksport af olie, så ligesom Argentina er Ecuador derfor nødt til at restrukturere statsgælden. Det er dog positivt, at man lige har fået bevilget hjælp fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Den kombinerede effekt af corona og et kollaps i oliepriserne truer med at gøre situationen til en humanitær katastrofe

Afhængigheden af olie er også et problem i Venezuela, der allerede før corona var plaget af akut fødevaremangel og hyperinflation. Den kombinerede effekt af corona og et kollaps i oliepriserne truer med at gøre situationen til en humanitær katastrofe.

Latinamerika led allerede inden coronaen under manglende økonomisk vækst, og flere lande oplevede store demonstrationer sidste år – selv et ellers stabilt land som Chile. Med coronakrisen risikerer landene desværre at blive ramt af mere social uro, og de økonomiske og politiske tåger over regionen vil ikke trække væk foreløbigt.

Eksporthavn

Abonner på EKF’s nyheder og faglige indhold


EKF udsender løbende nyheder fra EKF og risikovurderinger af verdens vigtige eksportmarkeder på e-mail til vores abonnenter. Vi laver også et nyhedsbrev med viden og inspiration om eksport og finansiering.
Ja tak – det skal jeg have