Afrikas potentielle coronakatastrofe

Coronakrisen kan skabe endnu mere ravage i de skrøbelige demokratier og økonomier i Afrika, end den har gjort i den vestlige verden.

Christian Dahl Winther, chefanalytiker EKF Danmarks Eksportkredit

Mens vi i den vestlige verden har travlt med at holde afstand, spritte hænder og forsøge at modvirke uoprettelige skader på økonomien, har coronavirussen gjort et mere ubemærket indtog på det store kontinent syd for Europa.

I Afrika har man passeret 20.000 bekræftede smittetilfælde, og mens krisen i første omgang handler om sundhed og økonomi, kan demokratiet og de ofte spæde frihedsrettigheder komme til at lide på lidt længere sigt.

Udfordringerne på kort sigt

På den positive side er de lidt over 20.000 smittetilfælde på tværs af kontinentet et beskedent tal. Det kan skyldes, at man ikke får opsporet alle tilfælde på grund af manglende testkapacitet, men en stor del af forklaringen ligger også i den relativt unge befolkning. Hele 62 pct. af befolkningen i Subsaharisk Afrika er under 25 år, og de svære sygdomsforløb ser ud til primært at ramme ældre.

Når man lever på fattigdommens rand og skal ud og arbejde for føden, så er man mere bange for at dø af sult end af corona

Store byer, hvor folk bor tæt med mangelfuld sanitet og ringe sundhedsvæsner, giver dog grund til bekymring. Det er svært at vaske hænder, når man ikke har rindende vand. Og Uganda har 65 intensivpladser til en befolkning på 45 millioner mennesker, mens Malawi har 25 til sine 17 millioner indbyggere.

At holde den sociale distance er heller ikke lige så let som i Danmark, hvor man kan få bragt dagligvarer lige til døren. Når man lever på fattigdommens rand og skal ud og arbejde for føden, så er man mere bange for at dø af sult end af corona.

Udfordringerne på mellemlangt sigt

I anden bølge rammer krisen de skrøbelige økonomier. Verdensbanken anslår et økonomisk tab på mellem USD 37-79 mia., hvilket især skyldes reduktion i handel. Det bliver sværere at afsætte råvarer og naturressourcer – herunder mineraler, metaller og olie. Der ventes også et fald i de vigtige pengesummer, som familiemedlemmer i udlandet sender hjem til familien. Ligeledes lider turismen, og det vil gå hårdt ud over lande som Kenya, Seychellerne og Sydafrika.

Et andet problem er fald i udenlandske investeringer. Mere sårbare økonomier gør det mindre attraktivt for investorer at engagere sig med afrikanske lande. Fx i forbindelse med store statslige infrastrukturprojekter, som ellers skulle booste økonomien.

Udfordringerne på lang sigt

På den lange bane kan corona give udfordringer, som vi ikke bør se i de stærke vestlige demokratier. Udvidede beføjelser til myndighederne har traditionelt svært ved at blive ophævet, når først de er kommet på plads. Fx var Egypten i undtagelsestilstand fra mordet på præsident Anwar Sadat i 1981 til 2012.

Der er også eksempler på, at myndighederne bruger situationen til at ramme minoriteter

Der er også eksempler på, at myndighederne bruger situationen til at ramme minoriteter. I Uganda, hvor homoseksualitet kan give livstid, blev 20 personer fra LGBT+-miljøet for nylig tiltalt for at forbryde sig mod forsamlingsrestriktionerne.

Nu bliver det spændende at se, om de planlagte valg i Burundi og Malawi i maj bliver påvirket – det samme gælder præsidentvalg i syv andre afrikanske lande senere i 2020.
Det er i den vestlige verdens bedste interesse at rette øjnene mod Afrika, så snart der bliver overskud til det. Både for at sikre eksporten til kontinentet – fx vind, vand, el og infrastruktur – men også for at undgå, at Afrika synker helt ned i dyndet.

Læs også