Kinesisk jubilæum med udfordringer

I dag markerer Kina 70-året for oprettelsen af Folkerepublikken, og Kommunistpartiet kan se tilbage på en imponerende rejse fra ludfattigt udviklingsland til status som verdens næststørste økonomi. Men festlighederne har en bismag, for Kina står midt i et politisk og økonomisk vadested.

Af Peter Toft, chefanalytiker EKF Danmarks Eksportkredit

Det nye Kina blev erklæret af formand Mao den 1. oktober 1949 efter en tre år lang og blodig borgerkrig. Men Kinas vej mod velstand begyndte katastrofalt. For Mao satte gang i en hyperindustrialisering, hvor markedskræfterne blev sat ud af spil, landbruget kollektiviseret, løn blev udbetalt med værdiløse point, bønder blev tvunget til at forsømme deres marker og smelte potter og pander om for at øge stålproduktionen. Kollektivisering, ekspropriation og manglende økonomiske incitamenter fik landbrugsproduktionen til at falde dramatisk. Maos ’Store Spring Fremad’ endte i en uhyrlig sultkatastrofe med mellem 30 og 46 mio. ofre.

Fiaskoen svækkede Mao, og mere moderate kræfter fik overtaget. Mao slog imidlertid tilbage og mobiliserede radikale dele af kommunistpartiet og fanatiske studerende for at genvinde magten. Resultatet blev Kulturrevolutionen i 1966, der kostede ca. en million livet, og de skarpeste hjerner blev udråbt som klassefjender og udrenset. Kulturrevolutionen mistede først helt pusten med den stærkt alderssvækkede Maos død i 1976.

Økonomisk vækst

BNP i 1978 (2019 USD): 179 mia. USD

BNP i 2018 (2019 USD): 13,600 mia. USD

BNP vækst i året ift. året før

1978: 11,1%

2018: 6,6%

BNP per indbygger i 1978 (2019 USD):    307 USD

BNP per indbygger i 2018 (2010 USD): 7.755 USD

Kinas andel af verdensøkonomien

1978: 1,74%

2018: 15,86%

Kilde: Verdensbanken

Økonomisk genfødsel

Fundamentet var Kinas store og billige arbejdsstyrke og særlige økonomiske zoner med henblik på at udvikle en beskyttet eksportindustri efter japansk forbillede. Grundlaget for den økonomiske opblomstring var dog også muliggjort, fordi Mao - trods de mange uhyrligheder – havde formået at samle Kina, næsten udryddet analfabetisme og indgået et samarbejde med USA i 1972 under den Kolde Krig - efter et brud med Sovjet.

Fra 1980’erne til 00’erne gik det stærkt. Produktionen skiftede fra simpel lavtlønsproduktion til teknologitung produktion inden for IT, maskiner, og skibsfart. Den gennemsnitlige vækstrate skød op mod 10 procent årligt, og Kina udviklede sig med raketfart til verdens næststørste økonomi.

Dansk eksporteventyr

Kinas hastigt voksende økonomi fik også hurtigt betydning for Danmark, idet Kina blev Danmarks 6. største handelspartner op gennem 2010’erne. Vareeksporten til Kina levererede i 2018 alene en værdi svarende til 1 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Og dette er endda en underdrivelse, når services, og de danske virksomheder, der har etableret sig i Kina, regnes med. Dansk vareeksport til Kina er især blevet betydelig inden for medicinalbranchen, fødevarer, maskiner og mink.

Vækstmodellens begrænsning

Men Kinas vækstmodel er dog begyndt at hoste. Og det kan også ses i dansk vareeksport, som faldt med 1,5 mia. i 2018 efter rekordåret i 2017. Med bevægelsen opad i værdikæden steg også kravene til arbejdskraften og lønningerne, og det er blevet mere rentabelt at flytte arbejdskrafttung produktion til billigere lande end Kina. Den høje vækst har desuden været på bekostning af miljøet.

I stedet for at lade falde, hvad der ikke kan stå, har Kina imidlertid forsøgt at afsætte sin industrielle overkapacitet ved at udstede endnu mere gæld

Finanskrisen har også bidraget til Kinas udfordringer. Da krisen ramte truede det også væksten i Kina, og i et forsøg på at få gang i hjulene lempede Kina kreditgivningen og investerede kraftigt i nationale anlægsprojekter - men med tvivlsom rentabilitet. Det har medvirket til, at der er opbygget en gældspukkel på svimlende 250% af BNP.

I stedet for at lade falde, hvad der ikke kan stå, har Kina imidlertid forsøgt at afsætte sin industrielle overkapacitet ved at udstede endnu mere gæld og gældsfinansiere ’Den nye Silkevej’ - et gigantisk investeringsprojekt i infrastruktur, der skal binde Kina tættere sammen med Asien, Østafrika og Europa.

Men Silkevejen kan ende med at blive en dyr fornøjelse, for mange af landene på ruten er så forgældede, at de næppe alle kan betale lånene tilbage, og tabene risikerer at sinke Kinas videre udvikling.

Udbrud af handelskrigen med USA komplicerer yderligere og udstiller den eksisterende vækstmodels svagheder i afhængigheden af eksport som trækhæst for Kinas vækst.

Den enorme økonomiske udvikling har også skabt dybe sociale skævheder. Kina er nu blandt de lande med størst ulighed, og flere landsdele er sat af udviklingen, hvor et rustbælte er dukket op i det tungt industrialiserede nord, og Vestkina er fortsat et udviklingsland.

Et andet levn fra fortiden er en fortsat form for stavnsbånd, der knytter sociale ydelser til folks fødested. Migranter har, hvis de flytter til byen, ikke sociale rettigheder. Dermed fastholdes en betydelig del af Kinas befolkning som en underklasse eller i fattige landdistrikter, og arbejdsmarkedet får dermed ikke hænderne derhen, hvor der er mest brug for dem.

Mere marked, mindre stat?

Skal Kina overvinde de aktuelle økonomiske udfordringer og høste det fulde potentiale i den opfindsomhed, økonomiske effektivitet og langsigtede stabile vækst, som kun frie markedsøkonomier har vist sig i stand til at levere, skal der flere markedsreformer til.

Befolkning

Forventet gnst. levealder

1978: 65,9 år

2018: 76,4 år

Dansk vareeksport til Kina

2008: 11,2 mia.

2018: 28,4 mia.

Kilde: Verdensbanken

Et meget vigtigt skridt i den retning er reformering af banksektoren, der fortsat domineres af statsejerskab og præference for at udlån til de mindre rentable statsvirksomheder og politiske investeringsprojekter. Der skal skabes langt bedre og lige vilkår for private virksomheder og iværksættere, hvis Kinas økonomi fortsat skal fremad.

Derfor må Kinas kommunistparti også belave sig på at slippe grebet om økonomien. Det betyder dog et tab af politisk kontrol, og det står ikke højst på Kommunistpartiets ønskeseddel. Hvordan partiet agerer frem mod det næste jubilæum bliver derfor afgørende for, om Kina får opfyldt drømmen om at blive blandt de mest avancerede økonomi i verden.

Læs også